Skagen d. - Velkommen ! Nyheder til dig - leveret på en miljøvenlig måde ! - en SkagenMedia.dk produktion
 

Turist information - sightseeing  -  Retur til forrige side




Det hvide fyr
Det hvide fyr blev opført i 1747 som afløsning for det dengang meget forfaldne vippefyr. Det står kun få hundrede meter fra vippefyrt, tæt ved Sønderstrand. I begyndelsen var fyret kulfyret, men senere blev det bygget om med en lanternelampe. Fyret var Danmarks første murede fyrtårn, og er utroligt godt bevaret. Skiftende kunstudstillinger gennem sæsonnen.



Den tilsandede kirke
I klitterne vest for Skagen by står tårnet at den gamle sognekirke, Sct. Laurentius, i dag kendt som "Den tilsandede kirke". Under jordoverfladen gemmer sig endnu rester at kirkens fundamenter og gulv og en døbefont. Det øvrige inventar blev i sin tid solgt. Om sommeren er der fra tid til anden gudstjenester under åben himmel ved Den tilsandede kirke.



Gammel Skagen
Oplev solnedgangen fra "solnedgangspladsen, helt ude ved vesterhavet, eller gå op på "kikkerbakken" lige bag byen, hvor det imponerende Sømærke stadig står. Gammel Skagen er et lille idyllerisk sted, med sine mange flotte og nænsomt renoverede skagenhuse. Gammel Skagen har gennem tiden udviklet sig til et mondænt sted, for "de rige og kendte"



Grenen og Drachmanns grav
Grenen nord for Skagen er spidsen af Skagens Odde, der er Danmarks nordligste punkt. Grenen dannes af sand, der af havet transporteres nordpå langs hele Jyllands vestkyst. Odden vokser gennemsnitligt med ca. 10 meter om året i nordøstlig retning mod Sverige. Ude på Grenenm finder du også Drachmanns grav.



Skagen Havn
Skagen Havn , øverst på Danmarks top, har en historie, der går helt tilbage til 1907, hvor Kong Frederik D. VIII foretog den højtidelige indvielse. Havnen er siden udvidet i 1917, 1939,1965 og senest i 1979 med en stor udvidelse mod øst. En stor del af havnen er nu udlagt til "lystbådehavn" for gæstesejlere. De kendte "fiskepakhuse" finder du også på Skagen havn.



Råbjerg mile og Hulsig hede
Hulsig Hede er fredet og udpeget som internationalt naturbeskyttelses område, fordi der her findes en natur, man ikke finder ret mange andre steder i Europa. Klitheden er en af Europas største, og EU har af denne grund valgt at give støtte til genskabelsen af den åbne klithede. Milen består af en 1000 m bred og 1000 m lang sandbunke med 2 bagudrettede "arme".



Vippefyret
Vippefuret er Danmarks første fyr opstillet i 1627 på Fyrbakken i Østerby. Fyret har jernkurv til stenkul, hvori man tændte bål, og herefter hævede kurven op. Denne nye konstruktion gjorde, at blusset kom højere til vejrs. Fyret blev flyttet flere gange og var i brug til 1747. I 1958 blev en rekonstruktion bygget og opstillet på Fyrbakken.



 


Skagen.net er en SkagenMedia.dk produktion - Copyright 2007    Juridisk information