Ved Danmarks nordligste klitter, hvor de to have Kattegat og Skagerrak mødes, ligger Grenen Kunstmuseum/Gallerie Rasmus. En storslået plads for de mange forskellige udstillinger.
Skagens Bamsemuseum blev indviet i august 1998 og er Skandinaviens første og eneste Bamsemuseum. Bamser af alle slags, unge og gamle, mange med historisk baggrund, lever her deres eget uforlignelige liv i det charmerende gamle skagen-hus med have.
Er et frilands- og udstillingsmuseum med bygninger fra forskel-lige perioder i Skagens historie og specialsam-linger om fiskeri, redningsvæsen og søfart. I 1938 blev museet flyttet fra Østerby til klitområdet Svallerbakken i Vesterby.
Skagen Odde Naturcenter er tegnet af arkitekt Jørn Utzon i 1989 og opført under ledelse af Jan Utzon i 1999-2000. Utzons idé var at huset skulle vokse ud af naturen – være et svar på stedets ånd. For en arkitekt er det nødvendigt at finde og udtrykke stedets ånd.
Skagens Museum blev stiftet i Brøndums spisesal på Skagen den 20. oktober 1908. Opgaven var at samle kunstværker af skagensmalerne og skaffe økonomiske midler til opførelsen af en museumsbygning.
Naturhistorisk Museum er indrettet i den gamle Højen Station, der har været rammen om museets aktiviteter siden 1991. Museet er privatejet og drives af biologerne Poul Lindhard Hansen og Sanne Christensen. Skagens natur er på mange måder enestående.
Kunstnerparret Anna og Michael Ancher købte huset på Markvej i 1884. Efter Michael Anchers død i 1927 og Anna Anchers i 1935, stod huset ubeboet. Huset på Markvej med malerier og indbo blev restaureret og åbnet som museum i 1967.
Drachmanns Hus “Villa Pax”. Her får du et indblik i kunstneren og forfatterens liv. Der er rundvisning af kustoderne, og specielle arrangementer med musik og sang i huset. Se hjemmeside for åbningstider samt yderlige informationer.
www.skagen.net anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af www.skagen.net. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.